Den smukke, frigide Chloë forelsker sig i sin psykiater, Paul. Men Paul har en hemmelighed: En tvillingebror, som også er psykiater, men af den mere brutalt sexede slags. Skal Chloë ’helbredes’, kræver det, at hun forener de to sider af sit begær og bliver viklet ind i et forhold til de to brødre. Hvis altså ikke det hele er noget, der udspiller sig et sted mellem hovedet og kussen – mellem blikket og kønnet.

Ozon holder tungen lige i munden og alle mulige andre steder Der er ikke den frækhed, Ozon ikke tillader sig i sin mest vovede film i mange år.

Filmen bygger på en fortælling af Joyce Carol Oates og udforsker tvillingefænomenets mytologi ved hjælp af alskens spejlinger og fordoblinger. Hvilket i hænderne på Ozon blive ren tour de force igennem filmhistorien, hvor citaterne fra Polanski til Cronenberg og Elvis står i kø i en syret psykosexthriller, hvor man uvilkårligt må gyse over Ozons frække balancegang på kanten af det ekvilibristisk parodiske.

Original titel 
L'amant double
Instruktør 
François Ozon
Medvirkende  Marine Vacth, Jérémie Rennier, Jacqueline Bisset
Premiere 
8. februar 2018
Længde 
107 minutter
Produktionslande 
Frankrig