Den svenske instruktør Ruben Östlund, som står bag blandt andet dramakomedien Force Majeure, har instrueret denne film med Claes Bang i hovedrollen som den kunstneriske leder Christian.

På det tidligere kongeslot i Stockholm, som nu huser det fornemme kunstmuseum X-Royals, som Christian er leder for, er han ved at forberede en ny udstilling. Her er hovedinstallationen et kvadrat, hvor man skal kunne træde ind og bede andre om hjælp. I kvadratet er alle mennesker lige.

Dette ideal bør ikke være svært at leve op til, udtaler Christian officielt, men hans udsagn bliver stærkt udfordret, da han får sin pung og telefon stjålet, og han pludselig må se sig konfronteret med sit privatliv udefra.

Filmen vandt Guldpalmen i hovedkonkurrencen i Cannes i 2017.

Original titel 
The Square
Instruktør 
Ruben Östlund
Medvirkende  Claes Bang, Elisabeth Moss, Christopher Læssø
Premiere 
23. november 2017
Længde 
142 minutter
Produktionslande 
Sverige