Året er 1915 i et krigsramt Frankrig. Livet på Paridier farm har ændret sig dramatisk, siden mændende drog i krig på frontlinjen. Kvinderne er efterladt tilbage, og må med behændighed varetage mændenes opgaver. Det er et kapløb med tiden, for at få høsten i hus.

Den lavmælte kraft som gennemsyrede Xavier Beauvois’ mesterstykke ’Om guder og mænd’ kendetegner også ’Vogterne’, som i besættende smukke billeder fortæller om de kvinder, som holder skansen, mens mændene drager i krig. Året er 1915. Frankrig og Tyskland strides på slagmarken. Franske byer og landsbyer tømmes for unge, arbejdsdygtige mænd. Ikke alle vender hjem igen – og de, som gør, er gerne i dårlig forfatning. Dette har selvfølgelig store konsekvenser for livet på landet, hvor kvinder, børn og gamle mænd må holde sammen på både privat- og arbejdsliv. Også de moralske koder ændrer sig. Filmens matriark (altid fantastiske Nathalie Baye) forsøger at holde på formerne, mens de yngre kvinder, inklusive hendes egen datter (Laura Smet), smager på den frihed og løssluppenhed, som mandefaldet også bereder vejen for. 'Vogterne' er beviset på, at der stadig er friske historier at fortælle om 1. verdenskrig. Det er et drama om kærlighed, tab og modstandskraft der udfolder sig på baggrund af 1. Verdenskrigs udbrud. Filmen skildrer kvindernes triumf og en nyfunden uafhængighed blomstrer.

Original titel 
Les gardiennes
Instruktør 
Xavier Beauvois
Medvirkende  Nathalie Baye, Laura Smet, Iris Bry, Cyril Descours, Olivier Rabourdin, Nicolas Giraud
Premiere 
1. november 2018
Længde 
138 minutter
Produktionslande 
Frankrig