Krudttønden: Ole Chr. Madsen

Vi er meget stolte over at præsentere Ole Christian Madsens Krudttønden i Filmporten. Filmen tager udgangspunkt i de dramatiske hændelser i 2015, hvor to mistede livet og flere blev såret, da en radikaliseret IS-sympatisør angreb kulturhuset Krudttønden og Københavns synagoge. Filmen bliver med sikkerhed en af forårets mest debatterede film, da den har nyhedsredaktionernes, debattørernes og politikernes interesse.

Lidt baggrund: Angrebet startede lørdag den 14. februar 2015 i Kulturhuset Krudttønden, hvor Omar El-Hussein skød med en automatriffel ved et møde om ytringsfrihed med den kontroversielle svenske kunstner Lars Vilks, der var en af tegnerne, der portrætterede Profeten Muhammed i Morgenavisen Jyllands-Posten. Filmproduceren Finn Nørgaard blev dræbt under angrebet, og fire andre såret. Senere tog gerningsmanden til synagogen, hvor han skød og dræbte en frivillig vagt, Dan Uzan, og sårede yderligere to betjente, hvorefter det igen lykkedes ham at slippe væk. Tidligt søndag morgen blev Omar El-Hussein dræbt af specialstyrker foran sin opgangsdør i Københavns Nordvest-kvarter.

På rollelisten er Lars Brygmann som Finn Nørgaard, Nikolaj Coster-Waldau er i rollen som betjenten Rico, Jakob Oftebro er Ricos partner i Politiets Aktionsstyrke, og Sonja Richter spiller Finns kæreste. Adam Buschard indtager rollen som Dan, mens Albert Arthur Amiryan spiller Omar.

Ole Chr. Madsen er en af Danmarks bedste instruktører. Han har tidligere instrueret bl.a. TV-serien Edderkoppen (2000), En Kærlighedshistorie (2001), Nordkraft (2005), Prag (2006), Flammen & Citronen (2008), Superclásico (2011) og den prisbelønnede HBO-serie Banshee (2011-2015).

Krudttønden får premiere 5. marts 2020.

Fotocredit:Creative Alliance.

Flere nyheder

Parasite: Guldpalme-vinder

Parasite: Guldpalme-vinder

Filmporten sigter efter prisvindere, perler og mesterværker – og Bong Joon-hos Parasite tyder på at opfylde alle ambitiøse kriterier. Vi har ramt plet med denne perle af en film.. 6 stjernede anmeldelser over hele linien. En sikker Oscarvinder (spår vi:)) På det store...

Amazing Grace: Aretha Franklin

Amazing Grace: Aretha Franklin

Årets første film i 2020 er en absolut perle. Filmmagasinet Ekko og Kristeligt Dagblad har kvitteret den 6 funklende stjerner. Et væld af andre medier med 5 stjerner/Hjerter: Politiken, Jyllands-Posten, Nordjydske og Soundvenue. Amazing Grace er en unik koncertfilm...