Barbie
Hvad gør man, når den perfekte verden krakelerer?
Filmskaberne Greta Gerwig og Noah Baumbach er eksperter i at stille syrligt, humoristisk og empatisk skarpt på figurer, der kastes ud i forvandlende livskriser.
Med komedien ”Barbie” får Mattels verdenskendte lyserøde univers og ikoniske legetøjsfigurer Gerwig- og Baumbach-behandlingen i en vild, farverig fortælling om normer, kønsroller og (u)perfekte, idealiserede verdener. En begavet komedie der rammer både hjertet, intellektet og ikke mindst lattermusklerne.
I hovedrollerne som plastikparret Barbie og Ken brillerer stjernerne Margot Robbie (”Bombshell” og ”I, Tonya”) samt Ryan Gosling ( ”La La Land” og ”Half Nelson”).
Bag kameraet finder vi den prisbelønnede skuespiller, manuskriptforfatter og instruktør Greta Gerwig, der i det seneste årti med skævt vid og bid har taget pulsen på amerikansk kønsidentitet og livskriser fra udkanten af Hollywood. Hun markerede sig som en betydningsfuld filmskaber med ”Lady Bird” og ”Little Women”.
Ægtemanden Noah Baumbach har opnået anerkendelse for sine personlige, kunstnerisk særegne film om køn, ægteskaber i opløsning og opblæste egoer på tynd is i de anmelderroste og toneangivende film ”The Squid and the Whale”, ”Greenberg”, ”Frances Ha” og ”Marriage Story”.
Greta Gerwig og Noah Baumbach har sammen skrevet manuskriptet.
Mere om filmen
Original titel
Barbie
Premiere Dato
20. juli - 2023
Instruktør
Greta Gerwig
Filmens længde
01:50
Medvirkende
MARGOT ROBBIE,
RYAN GOSLING,
WILL FERRELL,
KATE MCKINNON,
AMERICA FERRERA,
ARIANA GREENBLATT,
EMMA MACKEY,
ALEXANDRA SHIPP,
SIMU LIU, ISSA RAE,
MICHAEL CERA,
HARI NEF,
KINGSLEY BEN-ADIR,
RHEA PERLMAN,
NCUTI GATWA,
EMERALD FENNELL,
SHARON ROONEY,
SCOTT EVANS,
ANA KAYNE,
CONNOR SWINDELLS,
RITU ARYA,
JAMIE DEMETRIOU,
MARISA ABELA
Produktionslande
USA
Sprog
Engelsk
Maj
Living
Fra Producenterne af "Carol" og "The Crying Game": Dobbelt Oscarnomineret for bedste mandlige hovedrolle Bill Nighy (Love Actually, The Best...
Premiere:4. maj - 2023
Juni
Asteroid City
Byd velkommen til Filmportens junipremiere, den 7-dobbelte Oscarnominerede instruktørlegende Wes Andersons stjernespækkede "Asteroid City". En Junior Stargazer/Space Cadet konference (som...
Premiere:15. juni - 2023
Juli
Barbie
Hvad gør man, når den perfekte verden krakelerer? Filmskaberne Greta Gerwig og Noah Baumbach er eksperter i at stille syrligt,...
Premiere:20. juli - 2023