På Nært Hold

Østberlin, 1981. Den ambitiøse forsker, Franz, rekrutteres af statens sikkerhedstjeneste og sendes på hemmelig opgave i Vesttyskland. Han tager opgaven til sig med stolthed og gå-på-mod, men begynder efterhånden at betvivle statens værdier og missionens moralske præmis. Hans åbenmundede kritiske holdning til systemet begynder langsomt at skabe problemer for ham og han risikerer at blive dømt for landsforræderi.

Filmen er baseret på den sande historie om den sidste henrettelse i det tidligere Østtyskland og er et gribende historisk drama instrueret af Franziska Stünkel. En autentisk skildring af den barske virkelighed der herskede under DDR-styret og dennes ødelæggende indvirkning på individet.

Mere om filmen

Original titel

Nahschuss

Premiere Dato

12. maj - 2022

Instruktør

Franziska Stünkel

Filmens længde

01:56

Medvirkende

Lars Eidinger

Produktionslande

Tyskland

Sprog

Tysk

Anmelderne siger:

“Spændende og indtrængende”

EKKO

„Effektivt klaustrofobisk” ”Velkomponeret og velspillet”

Soundvenue

„En uromantisk spionfilm med en brillant præstation af Lars Eidinger som manden, der blev offer for sin egen samvittighed”

Politiken

„Heldigvis var der folk som Franz Walther, der kunne mærke deres samvittighed, men de betalte den højeste pris. Filmen om ham vil tænde et lys i verden” „Filmen er en kraftig advarsel om, at der kan udvikle sig samfund, hvor ens søde nabo kan blive ens bøddel”

Kristeligt Dagblad

„Fantastisk skuespillerpræstation” ”Hvis man gerne bruger tid på at minde dine medmennesker om demokratiske idealer og historiske rædsler, vil ”På nært hold” være noget for dig”

Jyllands-Posten

”Der er ægte smerte i skildringen af den ødelagte kærlighed” ”På nært hold er et monument – i betydningen skamstøtte – over en statsform, der har fordrejet værdierne, som den repræsenterer”

Weekendavisen

„Hører man til dem, der nød den Oscar-belønnede tyske film "De andres liv" fra 2006, bør man ikke tøve med at løse billet til PÅ NÆRT HOLD”

CPH CULTURE