The Room Next Door

Vinder af  hovedprisen "Guldløven" for bedste film i Venedig Film Festival 2024.

Af Niels Jakob Kyhl Jørgensen, Filmmagasinet Ekko:

Den spanske instruktør Pedro Almodóvar vinder Guldløven for sit første engelsksprogede drama The Room Next Door, der har været en favorit på festivalpladsen siden premieren i mandags.

Filmen handler om forfatteren Ingrid, der følger sin gamle, kræftsyge veninde Martha på livets sidste rejse, da hun beslutter at afslutte sit liv på sine egne præmisser. Filmen har Julianne Moore og Tilda Swinton i hovedrollerne og danske Alex Høgh Andersen i en mindre rolle.

Det er en rørende fortælling om at bevare værdigheden til det sidste, der umiskendeligt taler for at give terminalpatienter et alternativ til et skrantende liv i tiltagende smerte.

”Det er min første film på engelsk, men ånden er spansk,” sagde 74-årige Pedro Almodóvar, da han bevæget tog imod prisen fra scenen i Sala Grando. Han har tidligere modtaget en æres-Guldløve for sin karriere i 2019, men det er første gang, at den hyldede spanier modtager en hovedpris fra en af verdens førende filmfestivaler.

Mere om filmen

Original titel

The Room Next Door

Premiere Dato

31. oktober - 2024

Instruktør

Pedro Almodòvar

Filmens længde

01:50

Medvirkende

Tilda Swinton
Julianne Moore
John Tuturro

Produktionslande

Spansk

Sprog

Engelsk

Anmelderne siger:

4 ud af 5 stjerner: " The film’s very fragility is what makes it so gorgeous."

The Guardian fra Venedig Filmfestival